Er der noget, som gnaver? En stilfærdig fortvivlelse, en forstemmende uro, som ikke lader dig være i fred? Ifølge den eksistentielle psykologi må vi hver især flytte ind i vores eget hus, der står ledig til beboelse. Men det kræver, skriver Søren Kierkegaard, at du er villig til at fæste dit blik på dit eget indre. Du må møde dig selv med en nysgerrig hjertelighed og alvorlig undren uden at dømme det, du møder. Du må blive dig selv nærværende:
“Ulykkelig er nu Den, der har sit Ideal, sit Livs Indhold, sin Bevidstheds Fylde, sit egentlige Væsen paa en eller anden Maade udenfor sig. Den Ulykkelige er altid sig selv fraværende, aldrig selv nærværende. Men fraværende kan man aabenbar være enten i den forbigangne eller den tilkommende Tid. (…) Den Ulykkelige er altsaa fraværende” (SAK, Enten Eller, bd. 1, s. 204)